Gårdens bygninger er færdige, så nu er det tid til at kigge på omgivelserne.
Jeg begyndte med at kigge på en masse gamle malerier og fotografier for at få en idé om hvordan der så ud på en gård af ca. denne type i første halvdel af det 20. århundrede.
Derefter legede jeg med bygninger og træers placering på en træplade.
Jeg ville gerne have en lille have til stuehuset med æbletræer på hver side, mens der til højre skulle være mulighed for et fint kig ind til gårdspladsen med brønd.
Der skulle være plads til en lille indkørsel, så der er et sted at fotografere modeller af biler og hestevogne – her måske Lauritz’ gode, gamle Ford T?
De tre bygninger sad egentligt sammen på en bundplade, men jeg endte med at skære dem alle tre fri, for at nemmere at kunne lege med deres placering.
Ovenfor har jeg lagt et lag kork for at hæve stuehuset og sidelængen lidt op, mens det mindre fritstående hus kommer til at stå lidt lavere.
Ovenpå har jeg limet den brolagte gårdsplads – det er Nochs fine nye stenruller, nr. 60326, som er rigtig god at arbejde med.
Med i Heljans byggesæt fulgte en fin vandpumpe, men for Maren & Lauritz på Søndergaard virker det lidt for moderne. De bruger stadig den gamle vippebrønd fra Arilds tid!
Den sidste længe kom på plads, og samlingen mellem stråtagene skjult med lidt ekstra mos.
Gårdspladsens sten har fået en brun wash, efterfulgt af en grøn wash udvalgte steder og derefter drybrushet sandfarve.
Brønden er lidt usædvanligt for den lille, fattige gård lavet af smukke, hugne sten. Ifølge Maren & Lauritz’ forfædre er brønden ældre end gården og stammer fra en gammel borg, der lå samme sted. Men der er blevet fortalt mange skrøner siden gården blev bygget i 1799, så hvem ved? 🙂
I haven er de små æbletræer limet på plads og indrammer fint den kommende græsplæne.
Inden jeg begynder på græs, hække, hegn, slyngplanter etc, kan jeg godt lide at dække alle flader med et lag jord.
En nem måde at lave det på er at besøge en dyrehandel og købe chinchilla-sand, som er meget fint. Det er dog også lidt lyst, så jeg blander lidt brunt pigmentpulver i, så får det en fin jord/grusfarve. Dertil tilsætter jeg forskellige slags støvetgrønt stråmateriale, noget ultrafint træflis, småsten og hvad der ellers ligger på arbejdsbordet. 🙂
Det giver et flot bunddække, og sørger for for det første at give et pænt underlag til fibergræsset. For det andet kan man lade noget af det være blottet, for at give større variation i fladerne.
Her er haven ved at få et lag muld. Teknikken udjævner også højdeforskelle mellem de forskellige elementer, men man behøver ikke være alt for omhyggelig – græs og bevoksning klarer resten.
I sidste øjeblik huskede jeg at skære nogle dørtrin og male dem i stenfarve inden jorden kom på plads. De skal nok lige have lidt skidt senere, når det hele sidder fast.
Men så var det også tid til at rydde lidt op. Min kreativitet og modelglæde falder proportionalt med mængden af rod på byggebordet, og nu var alt jordarbejdet færdigt.
At så græs er en dejligt stadie i dioramabygning – pludseligt ser hele meget mere realistisk ud. Men en vigtig ting at holde sig for øje, når man sår fibergræs på en model, er at huske ikke at gøre det over det hele. Slidte stier og bare pletter øger realismen.
Jeg bruger altid forskellige farver græs sammen, så jeg kan variere nuancerne. Dioramaet af Søndergaard foregår en sommerdag i 1940’erne, så græsset må godt være lidt svedent.
Men på græsplanen foran stuehuset brugte jeg næsten kun grønt græs for skabe en velvandet plæne. Udenom tilsatte jeg meget mere gult græs.
Men nu var det også til min favoritdel af dioramabygningen, nemlig at tilføje detaljer. Kan du finde den lille hund? (Eller er det en kat??)
Mellem husene står gamle, hvidhårede Lauritz og hugger brænde. Det går ikke hurtigt, men der skal jo også kun bruges til madlavningen.
På gårdspladsen ved vippebrønden funderer gamle Maren over tilværelsen, mens den hvide and næppe tænker helt så langt 🙂
I indkørslen har en gæst parkeret sin Ford T, mens han besøger Maren & Lauritz. I modsætning til alt andet er bilen dog ikke limet på – det er sjovere at flytte rundt på køretøjer efter behov…
Tæt ved glæder geden Gerda sig over at de modne æbler er begyndt at falde ned – også indenfor hendes indhegning.
Mens Maren funderer videre, når jeg ikke længere med dioramaet af Søndergaard i dag.
Der mangler stadig et par træer, buske, hække, blomster og lidt flere detaljer, men nu begynder det at ligne noget… 🙂
Gamle jernbaner 